Silke pudebetræk - Sandheder og skrøner
Gavner silke pudebetræk hud og hår?
Silke pudebetræk er kendt for at have en lang række skønhedsfordele, såsom færre rynker, glansfuldt hår og sundere spidser. Men kan silkeblødt pudebetræk virkelig være vejen til glattere hud og sundere hår?
Kort sagt, ja - silke pudebetræk gør en forskel. Hos Cillouettes har vi testet forskellige typer af silkepudebetræk over en længere periode for at komme frem til den bedste kvalitet. Vores venner og familie var også meget nysgerrige på materialet, og de sværger nu alle til at sove på silke pudebetræk.
Silke pudebetræk er naturligvis ikke en kur mod alle skønhedsproblemer, men det har bestemt nogle gavnlige effekter. Vi har undersøgt og skabt indblik i, hvilke skønhedsfordele man faktisk kan forvente af et silke pudebetræk - og hvilke der blot er skrøner.
Forhindrer silke hovedpudebetræk kruset hår?
Ja! Takket være silkens glatte tekstur, glider håret over det uden nogen friktion. Det betyder, at du vil være mindre tilbøjelig til at vågne op med kruset hår eller sammenfiltringer. Bomuld derimod, har tendens til at filtre håret, så man vågner op med et decideret "morgenhår". Dette undgår du ved at sove på silke. Derfor har silke pudebetræk været benyttet af kvinder med tekstureret hår i mange år. På denne måde har de kunne bevare styles i længere tid uden krus.
Kan silke pudebetræk modvirke rynker?
Det lyder måske for godt til at være sandt, men det kan det. Silken har en yderst glat overflade med meget lidt friktion. Det betyder mindre træk i huden end ved et almindeligt bomuldspudebetræk. Når man sover på siden, kan man opleve såkaldte soverynker. Disse vil der opstå færre af, hvis man skifter sit pudebetræk til silke. Undersøgelser viser nemlig, at friktion ved at vende og dreje sig, giver folder i huden, men en silkeblød overflade kan reducere disse i det lange løb.
Holder silke pudebetræk huden i ansigtet hydreret?
Sandt. Silkes glathed betyder, at materialet er mindre tilbøjelig til at absorbere fugt fra huden. Med silke holdes huden altså pæn og hydreret uden at fjerne den værdifulde fugt. Det gør silke pudebetræk fantastisk til personer med tør hud. Især i de kolde vintermåneder hvor mange døjer med dette, er silke utrolig gavnligt.
Holder silke pudebetræk håret sundt?
På nogle måder, ja. Ligesom med huden, så holder et silke pudebetræk også håret hydreret. Dette er i modsætning til bomuld, som er mere porøst end silke. Et almindeligt bomuldspudebetræk vil altså absorbere fugt fra dit hår, mens silke vedligeholder hårets naturlige fugtbalance. Det betyder, at et silke pudebetræk især er er fordelagtigt, hvis du har tendens til tørt hår eller skællende hovedbund. Her vil et silke pudebetræk være det perfekte valg.
Forebygger silke pudebetræk akne i ansigtet?
Ikke nødvendigvis. Det er sandt, at silke ikke absorberer så meget fugt fra huden sammenlignet med bomuld, og at dette kan have gavnlige effekter. Dog kan det ikke forventes, at det fjerner hverken akne eller uren hud. Hvis du døjer med huden, findes der andre bedre alternativer end et silke pudebetræk.
Modvirker silke pudebetrækket spaltede spidser?
Delvist sandt. Silkens glatte tekstur kan forhindre sammenfiltringer og krus, som kan føre til spaltede spidser, men det kan ikke genoprette tidligere skader på håret. Prøv i stedet at bruge en fugtgivende og genoprettende hårkur, hvis du døjer med meget spaltede spidser. Det bedste råd vil dog naturligvis være, at du får klippet dine spidser regelmæssigt.
Anti-aging og silke pudebetræk - hvordan hænger det sammen?
Vi bliver ofte spurgt, hvordan et silke pudebetræk kan modvirke rynker. Med det blotte øje kan sammenhængen da også være svær at få øje på. Men, det er således, at et pudebetræk i silke modvirker soverynker samt vedligeholder hudens naturlige fugtbalance. I kombination kan disse to faktorer forbedre vilkårene for huden. Et silke pudebetræk kan dog aldrig stå alene i bekæmpelsen af fine linjer og rynker. Det betyder, at du ligeledes må investere i de rette produkter og behandlinger for at sikre de mest optimale vilkår for anti-aging.
Vi håber, at dette blogindlæg gav dig svar på nogle af dine spørgsmål vedrørende vores silke pudebetræk. Hvis ikke, så sidder vi klar på chatten til at besvare dine spørgsmål. Du kan altid forvente et svar inden for 12 timer.